Afklaring af løse tråde

I sidste uge gennemgik vi første fase i Getting Things Done® (GTD)-metodikken: Indsamle. I denne fase indsamlede du alle de løse tråde i din verden og nu er næste skridt så at afklare – hvad de er, om du skal handle på dem og i så fald, hvad du skal gøre.

Two paths

For at være sikker på at du arbejder på de rigtige ting, er du nødt til at få det fulde overblik over alt det, du har forpligtet dig til at gøre. Det betyder, at du er nødt til at samle alt det, som har din opmærksomhed og alt det der fysisk eller digitalt sniger sig ind i dit liv. For hver af disse ting er du nødt til at afklare: Hvad er det? Og er det noget jeg skal handle på?

Dette trin er der mange der springer over og resultatet er det vi kender som “Øhh”-bunker. En “Øhh”-bunke kan for eksempel være papir i en bunke på dit skrivebord eller e-mails som hober sig op i indbakken. Du tænker: “Øhh… hvad er det her nu… Det kan jeg ikke lige finde ud af, men jeg lægger det her, så det i hvert fald ikke bliver væk…”.

Resultatet er bunker med det vi kalder løse tråde: Alle de ting du har indsamlet, fysisk og psykisk, men endnu ikke har afklaret. Problemet med disse bunker er, at de kan indeholde ting, som du måske burde have gjort noget ved. Og så længe du ikke tager beslutningen om, hvad en løs tråd betyder, så kræver den en del af din opmærksomhed og beslaglægger hjernekapacitet.

Afklare

Se på hver af dine løse tråde. Spørg dig selv: “Hvad er det?” og “Kan eller skal jeg foretage mig noget med/ud fra dette?”. Svaret på sidstnævnte spørgsmål kan enten være “Ja” eller “Nej”, i GTD findes der ikke en “Måske”-kategori. Det kan nogle gange være en udfordring at tage denne beslutning, men det er helt afgørende at du gør det. Du er nødt til at afklare hvad de løse tråde betyder for dig. Kun på den måde kan du danne dig det fulde overblik over alt det, du har forpligtet dig til. Hvis du ikke tager en beslutning er det jo også en beslutning! Du beslutter at denne løse tråd får lov til at leve sit eget liv.

I GTD anbefaler vi, at du altid sørger for at tage denne beslutning. Og at du tager beslutningen første gang du møder en løs tråd. Du må aldrig lægge noget tilbage i indbakken – find ud af hvad det er og hvad du skal gøre, om noget. Når du er færdig med at afklare og organisere, så har du en tom indbakke. Inbox Zero. En følelse af lettelse følger gerne med, når du når til dette.

At Afklare hænger tæt sammen med næste skridt, Organisere, og sker ofte næsten samtidig. Næste uge kigger vi nærmere på dette skridt, hvor du lærer at parkere resultatet af dine beslutninger i et system. Dette system bliver det, du bruger til at vælge hvad du skal foretage dig.

Dette er den tredje artikel i en serie, du kan finde alle artiklerne her. Og netop dette trin gik vi i dybden med i vores seneste GTD Copenhagen Meetup hos Mærsk og vi kommer til at gøre det snart i GTD Aarhus – disse møder er gratis, du kan læse mere om dem her.

Book et møde

Klik for at finde et tidspunkt, hvor du kan mødes med Lars.

Scroll to Top