Lær om Getting Things Done® (GTD) gratis!

I både København og Aarhus kan du nu finde Meetup’s, altså møder hvor alle der har interesse for GTD ganske gratis kan mødes cirka hver 3. måned for at lære om og diskutere Getting Things Done. Grupperne har vist sig at være meget populære, vi har allerede over 100 medlemmer i Danmark! Derudover findes både vores gratis e-bog og vores nyhedsbrev.

Meetup Logo

Til møderne starter vi med en kort introduktion af alle deltagere. Derefter bruger vi første halvdel af mødet på at give en introduktion til GTD. Denne del er desuden en god genopfrisker for erfarne GTD’ere som lige skal have “pudset formen af”. Efter dette har vi en kort pause og derefter går vi dybden med et emne indenfor GTD – dette kan være et af de fem trin, det kan være et “guided Mindsweep” (en form for individuel og fælles brainstorming) eller måske hvordan du får styr på e-mail-indbakken. Møderne afholdes hos hjælpsomme firmaer som lægger lokaler til – bl.a. tak til Mærsk og Ecolab for hjælpen med GTD Copenhagen og Erhverv Aarhus for hjælpen med GTD Aarhus indtil videre.

Hvis disse møder har fanget din interesse kan du gratis melde dig ind i en af grupperne, så får du besked når næste møde arrangeres. Du kan tilmelde dig her for GTD Copenhagen og her for GTD Aarhus og du er selvfølgelig velkommen til at kontakte Lars hvis du har nogen spørgsmål.

Gratis e-bog om GTD på dansk

En anden rigtig god mulighed for at lære mere om GTD er, at du henter vores nye e-bog om GTD (PDF). Den indeholder en samling af seks af vores bedste artikler, som giver en oversigt over og derefter beskriver hvert af de fem trin. Og den er endda ganske gratis.

GTDnordic’s nyhedsbrev

En sidste mulighed er vores nyhedsbrev, hvor vi jævnligt udsender artikler omkring GTD og samler op på nyt om GTD i Danmark. Det kan du tilmelde dig her.

Ingen kommentarer endnu

Skriv et svar


Vi bruger cookies for at gøre din brugeroplevelse så relevant som muligt. Læs mere her.