Vær venlig at afbryde mig!

Vi har allesammen lært, at det er uhøfligt at afbryde folk. Men har du tænkt over, hvor ofte du afbryder dig selv? Pludselig er du mentalt et helt andet sted. Din hjerne er nemlig ikke høfligt opdraget – så vær venlig at afbryde mig. Læs herunder hvorfor.

Vaer-venlig-at-afbryde-mig

I sommers blev vores søn 1 år. Familiesamling i sommerhuset, hvor fødselsdagsbarnet nyder opmærksomheden fra alle deltagere. Jeg er aftenens grillmester og lytter under grill-arbejdet til et familiemedlems sommerferieplaner, da min hjerne udbryder “Havefakler til sommerfesten!”. Pludselig er jeg langt væk fra samtalen og midt i næste weekends sommerfest…

Du holder dig mentalt for ørerne…

Det sker mange gange dagligt for os allesammen: Din hjerne minder dig tilfældigt om et eller andet, du skal huske at gøre. Du står hos bageren og kommer i tanke om et emne til personalemødet. Og du sidder i personalemødet og kommer i tanke om, at du skal købe hundemad. En tilsvarende selv-afbrydelse skete sågar for mig, mens jeg skrev denne artikel! Vi mister ofte fokus fra det, vi foretager os – vi glemmer for en stund, hvor vi er og hvad vi var i gang med. Dette sker også midt i samtaler: Du ser personen i øjnene, men lytter pludselig ikke længere til, hvad der bliver sagt. Du holder dig mentalt for ørerne (og kunne for så vidt lige så godt holde dig fysisk for ørerne, men det ville jo være uhøfligt).

Selv når du igen er mentalt tilstede, så er du der ikke helt – du har mistet en del af samtalen som skal indhentes og nu er (endnu!) en lille del af din overbebyrdede hjerne beskæftiget med at huske noget. Og hvem siger, at du igen husker det når du kan gøre noget ved det?

At håndtere (selv-)afbrydelser

Hvordan håndterer man mest hensigtsmæssigt hjernens tilfældige påmindelser, eksempelvis om havefakler? I mit tilfælde ventede jeg til vedkommende afsluttede den igangværende sætning, bad høfligt om at få lov til at skrive noget ned, skrev “Havefakler til sommerfesten” ind i min digitale indbakke og vi fortsatte samtalen med begges fulde opmærksomhed. Og jeg huskede havefaklerne til sommerfesten i den efterfølgende weekend.

Din hjerne er til for at få idéer, ikke til at huske dem.

Ligesom jeg afbrød ham for en kort stund, vil jeg bede dig om det samme mod mig fremover – at gøre andet ville nemlig være uhøfligt. Løsningen er så lige til: Sørg for at skrive det ned, så snart du får idéen eller tanken. Og skriv det ned et sted, hvor din hjerne ved at du tager hånd om det senere – på den måde vil hjernen kunne slippe tanken og lade dig blive i nuet. Sådan håndterer du afbrydelser optimalt, både interne og eksterne afbrydelser.

Dette indgår i det trin, vi kalder Indsamle i Getting Things Done® (GTD). Læs om alle trinnene i vores gratis e-bog om workflowet i Getting Things Done.


Vi bruger cookies for at gøre din brugeroplevelse så relevant som muligt. Læs mere i Privatlivspolitik & Om cookies.